Skoleydelse og SKAT

Taksterne for skoleydelse

Som produktionsskoleelev får du skoleydelse (løn) efter gældende regler.

I 2018 er skoleydelsen:

  • Under 18 år: kr. 716 pr. 14. dag
  • Over 18 år og hjemmeboende: kr. 1242 pr. 14. dag
  • Over 18 år og udeboende: kr. 2880 pr. 14. dag

Skoleydelsen bliver overført til din konto hver 14. dag.

HUSK!

Du skal aflevere dine kontooplysninger på kontoret.

Inden udbetaling af første skoleydelse skal du også sørge for at oprette et skatte- eller frikort hos SKAT. Ellers vil du blive trukket 55% i skat.

SKAT

Det er meget vigtigt at have det rigtige skattekort. Alle, der arbejder, skal have et skattekort eller frikort. Man skal kontakte SKAT for at aktivere sit skatte- eller frikort.

Du kan nøjes med et frikort, hvor du ikke betaler skat, hvis:

  • Du er under 18 år og tjener under kr. 34.500 om året.
  • Du er fyldt 18 år og tjener under kr. 46.000 om året.

Kilde: SKAT. Tallene gælder i 2018.

Hvis du ved, at du kommer til at tjene mere end det, så skal du have et skattekort og betale lidt i skat ved hver lønkørsel.

Få hjælp i skolens administration, hvis du er i tvivl.